28. april 2021 starter Forskningen Døgn, som i år bliver virtuel istedet for rundt omkring på skoler, biblioteker, i firmaer og i private hjem, som det plejer.
AstroTina og Anders fra podcasten RumSnak har inviteret gæster til den første udgave af RumSnak LIVE til en snak om Månen og fremtidige missioner til vores naboklode. Hvad sker der, når vi mennesker engang flytter til Månen, og hvilket samfund skal vi skabe sammen deroppe? 28. april fra 16-17. Det er gratis, og det bliver streamet på YouTube.